Vatech PL25 web - Flipbook - Page 21
AVK BUTTERFLYVENTILER
Med fast eller
løs gummiliner
Unikt design med fast gummiliner
Det unikke design af ventilsædet sikrer høj
driftsikkerhed. Gummiet er sprøjtestøbt direkte
på ventilhuset og har dermed en permanent
binding og en optimal hårdhed. Der er ingen
risiko for deformation eller forskubning af
gummilineren, hvilket gør ventilerne meget
velegnede til vakuumforhold.
Takket være diskens profilerede tætningsflade
kræves kun minimal deformation af gummilineren, inden tæthed opnås. Det resulterer i
minimal slitage og lave betjeningsmomenter.
Øvrige fordele
• AVK gummiliner med enestående evne til at
genvinde sin form efter kompression
• Strømlinet disk forhindrer turbulens, tryktab
og ventilvibration
• Leveres som wafer, semilug, full lug, kort
dobbeltflange og lang dobbeltflange i
DN40-2000 med alle typer aktuatorer
Bredt program med løs gummiliner
AVK’s program af butterflyventiler med løs
gummiliner består af wafer, lug og U-type i
DN25-1600 med alle typer aktuatorer og med
disk og gummiliner i forskellige materialer.
Den udskiftelige EPDM-liner til høje temperaturer
(130°C) har en meget robust konstruktion. Den
konvekse form og de integrerede læbetætninger
i akselpassagen sikrer en tæt samling mellem
gummiliner og aksel. Desuden sikrer den
specielle form optimalt greb i ventilhuset og
forhindrer forskydning af gummilineren under
betjening. Gummilineren er med pakflader på
hver side af ventilen.
Øvrige fordele
• Aksel i rustfrit stål med anti blow-out-design
og positionsindikator
• Firkantaksel for effektiv kraftoverførsel
• Disk af syrefast rustfrit stål med strømlinet
form for optimalt flow og polerede kanter for
minimalt slid på gummilineren
• Ventilhus i duktiljern med lang hals
for isolering og 200μm fusion bonded
epoxycoating
21